|
Holdbarhed
Implantater har en begrænset levetid . Man mener, at efter 10 år er 80%
af implantaterne i orden, i de resterende 20% er der hul.
Efter 15 år er ca. 50% af implantaterne i orden, mens der er hul i de
resterende 50%.
Nogle implantater har af uforklarlige grunde få års levetid og andre kan
være intakte efter 20 år. Så man kan aldrig være sikker på at et
implantat går i stykker, det kan være meget svært klinisk at afgøre, men
en god tommelfingerregel er dog, at det vil være fornuftigt at udskifte
implantatet efter en ca. 10 år. Sker der en ruptur af implantatet
ligger silikonen som regel indenfor en kapsel som pt. selv har dannet.
Men det er selvfølgelig noget man helst vil undgå, så derfor anbefaler
vi her de dobbeltlumede, der formentlig har større sikkerhed mod ruptur
ligesom man kan få nogle nye silikoneimplantater der har et tykkere
indhold, og som derfor har sværere ved at sive ud hvis der skulle gå hul
på skallen.
Saltvandsimplantaterne har været anvendt i 10 - 15 år, disse holder
muligvis ikke så længe som geléfyldte. Udsivning og derfor
sammenklapning af implantatet kan forekomme.
I
en nylig undersøgelse, foretaget af American Society of Plastic- and
Reconstructive Surgery, var 80% af de kvinder, der havde fået foretaget
operation med brystimplantater, så glade for resultatet, at de uden
tvivl ville "gentage indgrebet". 16% ville sandsynligvis gentage
operationen. 2% havde fortrudt.
Der er aldrig fundet holdepunkter for, at udsivning af silikone skulle
påvirket helbredet. |